ARBEJDER DU EFFEKTIVT NÅR DU ER PÅ FARTEN?
Vi møder jævnligt chefer som har stor rejseaktivitet, og som, når de kommer tilbage på kontoret, er håbløst bagud. De har ikke nået samlet op på tingene, mailboksen er propfyldt, kalenderen er fyldt med møder som starter lige om lidt, medarbejderne står i kø for at give opdateringer og få afklaringer. Det er op ad bakke – og de kommende dage bliver lange, stressende, med masser af brandslukning. Hyggeligt!! Og sådan er det i øvrigt hver gang, de er ude at rejse.
Men sådan behøver det ikke at være.
​
Lidt forenklet sagt, skal du lade være med at komme bagud – at være bagud har en række konsekvenser – og overordnet set, betyder det, at du ikke kan passe dit arbejde optimalt. Du kan ikke være en god chef for dine medarbejder. Det koster på privatfronten, det koster på resultaterne og dermed på virksomhedens bundlinje.
​
Men hvad kan du egentligt gøre? Det er det interessante spørgsmål – og svaret er – at du kan gøre rigtigt meget selv, og det er en stor fordel. Og det er ikke svært.
​
Her et par afgørende råd til hvordan du arbejder effektivt mens du er på farten:
​
Din telefon er dit kontor
Når du ikke har din pc’er ved hånden er din telefon dit kontor – og her ligger mange muligheder og minutter gemt, fordi den kan mere end du tror.
​
Mailbehandling – mange læser mails på telefonen, men gør ikke noget ved dem? Det har den konsekvens, at du senere skal kigge på mailen igen – det er dobbeltarbejde og koster minutter. Via din telefon kan du slette, arkivere, og besvare mails – det betyder at mailboksen er væsentligt reduceret når du kommer på kontoret eller til pc’eren.
​
Din telefon kan ”næsten” alt”. Stort set alle telefoner har en opgaveliste som kan synkroniseres med Outlook - som de fleste bruger. Det har den fordel, at du har din opgaveliste ved hånden overalt. Du kan følge op på ting, du kan udføre mindre opgaver etc. Ting du måske havde glemt, eller ikke havde overblik over. Men der er flere fordele. Du kan også skrive opgaver ind på mobilens opgaveliste og det betyder du ikke skal lave denne øvelse senere. Og det er let og hurtigt. Vi har demonstreret disse faciliteter for 1000-vis af kursister, alle er overrasket over mulighederne og hvor let det er.
​
Udnyt tiden
Når du er på farten, er der masser af situationer hvor du har 5-7 minutter her og der eller mere. De skal udnyttes så du ikke er bagud, når du kommer retur til kontoret, eller på hotelværelset. Du sidder i taxa’en på vej til lufthavnen, du er i lufthavnen, du sidder i flyet etc. Du kommer 10 minutter inden kundemødet, der er 10 minutter inden næste kundemøde, der er en pause etc. Der er masser af små tidslommer i løbet af en dag – og dem kan du udnytte til mailbehandling og opgaveløsning, og på den måde gøre det lettere for dig selv, når du kommer tilbage til kontoret.
​
Mailbehandling
De fleste kan også presse 30 minutters mailbehandling ind ved morgenmaden og inden sengetid – og på den måde ”styre” tingenes tilstand, og ikke være bagud når du rammer kontoret. Det er sjovere at komme tilbage fra en forretningsrejse og være ”næsten” med i forhold til at være bagud.
​
Kontakt os hvis du vil vide mere om at være effektiv på farten:
Jens Dahlsgaard
Mobil 61220915
jd@nyevisioner.dk