top of page

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSRELATERET STRESS

Coping-with-stress.jpg

Lav en handlingsplan

​

For at sikre, at en medarbejder hurtigt og med succes kommer tilbage efter en stresssygemelding, og ikke mindst for at forebygge at medarbejderen igen går ned med stress, er det vigtigt, at du som leder tager ekstra ansvar i en periode. Du bør sammen med medarbejderen og en konsulent i personlig planlægning, evt. stresscoach eller lignende lave en handlingsplan for, hvordan medarbejderen kommer tilbage på den gode måde. 

​

Det vil sige:

​

  • Hvor mange timer skal medarbejderen arbejde til at starte med

  • Skal nogle af de mere komplekse opgaver fjernes fra medarbejderen i en periode etc.

  • Information til afdelingen og kollegaerne om hvordan tilbagevenden sker jf. ovenstående 

 

Vores anbefaling er, at en medarbejder starter med max. 1-2 timer om dagen i en periode og så øges tiden gradvist alt efter hvad medarbejderen magter. Ligeledes anbefales det, at man starter med at give medarbejderen de mindre komplekse opgaver og så igen gradvist bygger på. Men hovedbudskabet er – gå langsomt frem og tag hensyn til det tempo medarbejderen magter. 

Det er vigtigt at tænke på, at medarbejderens arbejdsvaner skal ændres – hvis man kommer tilbage til de samme gamle vaner, er risikoen for at stressen kommer igen, alt for stor. Et kursus i Personlig planlægning og Effektivitet vil være løsningen på at ændre arbejdsvaner. 

​

Hold møder med medarbejderen

Du bør sikre dig, at du og medarbejderen har jævnlige møder – Et møde hver uge, hvor I  sætter jer sammen og taler om fremgangen og evt. problemer og udfordringer så du kan støtte og vejlede medarbejderen mest muligt. Regn med at I skal holde disse møder i 8-12 uger og sæt i starten 45 minutter af til hvert møde. Senere kan I reducere det til 30 minutter. Det er også ved disse møder I skal afstemme forventningerne i forhold til deadlines, kvalitet etc. Det er vigtigt, at du som leder i detaljer ved, hvilke opgaver medarbejderen har.  Som leder bør du sikre dig, at medarbejderen ved, at du står til rådighed, når der er behov for det. Du bør også sikre dig, at resten af afdelingen ved, hvad der sker.

​

Slip, når medarbejderen kan selv igen

Når medarbejderen oplever støtte og omsorg i forbindelse med sin tilbagevenden til arbejdet, vil det være med til at øge overskuddet hos medarbejderen og lysten til at arbejde på fuld tid igen. Ofte følger modet og lysten til igen at påtage sig mere komplekse opgaver med. Efterhånden som du kan se medarbejderen tager mere og mere over selv, slipper du den ekstra opmærksomhed og give plads. 

​

Hvis du vil vide mere om forebyggelse af arbejdsrelateret stress, er du velkommen til at kontakte mig: 

16-piaulsing_edited.jpg

Pia Ulsing

Mobil 42401599 
pu@nyevisioner.dk

bottom of page