top of page

Re-boarding af medarbejdere – Velkommen retur på arbejde

17.jpg

Vi vil gradvist vende tilbage til arbejdspladsen og her skal ledere forberede en god tilbagevenden.

​

Det kræver både omtanke og omstilling. Der er brug for et skærpet fokus på medarbejderens trivsel, motivation og effektivitet, og øje for kultur, samarbejde og sammenhængskraft i organisationen. Relationer skal genopbygges og arbejdsformer skal etableres på ny.

​

Mange medarbejdere har oplevet at skabe nye arbejdsgange og måder at arbejde på, mens de har været hjemsendt. Både medarbejdere, ledere og arbejdspladser – har lært noget af hjemsendelsen. Nu skal vi vende tilbage og tage læringen med os.

​

Her er nogle gode råd du som leder skal være opmærksom på.

​

Meld klart og tydeligt ud

​

Hvem skal tilbage på kontoret, hvornår?

​

Er det opgaverne, der skal være styrende for, hvem der møder ind på kontoret og hvem der arbejder hjemme? Eller er det medarbejdernes egne ønsker, der skal i fokus? 

Klare spilleregler så alle helt lavpraktisk ved, hvad de kan forholde sig til. Sørg for at alle medarbejdere føler sig velinformeret. Klar og tydelig kommunikation skaber tryghed. 

​

Forvent at ting tager tid

​

Hjemsendelsesperioden har haft stor betydning medarbejderes arbejdsdag og arbejdstilrettelæggelse. Antag derfor ikke, at tingene er som før, for det er de ikke. Det er derfor vigtigt at tage udfordringen om reboarding alvorligt og prioritere den. De medarbejdere, der har arbejdet hjemme, har fået skabt nye rutiner og vaner, hvilket betyder, at arbejdsprocesser og arbejdsrytme er en anden. Nogle medarbejdere har måske arbejdet under et andet pres med anderledes eller helt nye arbejdsopgaver under corona-krisen.  Gør dig nogle overordnede tanker om, hvordan du kan sikre, at dine medarbejdere kommer godt tilbage, i forhold til det udgangspunkt de kommer fra. Sørg for at give dem, og dig selv, tid til at finde tilbage igen.

 

Giv plads til socialisering 

​

Socialt samvær er med til at skabe sammenhængskraft, nærvær og energi i hverdagen. Mange har savnet det sociale liv på arbejdspladsen - med snakke over kaffemaskinen, fælles frokost i kantinen og de tilfældige møder på gangen. Respekter og vær med til at støtte op om behovet for det sociale liv på arbejdspladsen. Det vil på sigt bidrage til en højnet arbejdsglæde samtidig med, at det kan genskabe tilhørsforholdet til arbejdspladsen. Mange undersøgelser peger desuden på, at de uformelle drøftelser på arbejdspladsen ikke kun medvirker til at skabe relationer, men også er medvirkende til at højne det faglige niveau og sikre en bedre opgaveløsning. Så giv plads til socialisering og det sociale liv på arbejdspladsen. 

​

Gør brug af dine ledelsesværktøjer 

​

God ledelse er stadig god ledelse – også når der re-boardes – på den måde er re-boarding ikke raketvidenskab. Det er vigtigt at have øje for den enkelte og være opmærksom på, at forskellige typer medarbejdere har forskellige behov. En omstillingsperiode kræver i midlertidig også, at du giver dele af dit lederskab lidt mere opmærksomhed, end du måske ville under normale omstændigheder. Det kræver et større fokus på det menneskelige perspektiv, samtidig med at det praktiske er et vilkår, der også skal tænkes ind i ligningen. Vær opmærksom på, at få alle medarbejdere godt med ombord, og husk at mange af de værktøjer der er behov for, formentligt er nogen, du allerede har i værktøjskassen. 

​

Vis omtanke, vær tilgængelig og bevar overblikket 

​

I omstillingsperioden kan medarbejderne have særligt meget brug for, at der vises omtanke, og derfor kan ekstra feedback være givtigt. Det kan være en fordel at afsætte tid i kalenderen den første tid, så du kan være tilgængelig for dine medarbejdere, hvis de har behov for dig. Desuden er det vigtigt i denne periode, at du som leder har blik for helheden fremfor at blive opslugt af konkrete opgaver – sørg derfor for at have fokus på at skabe struktur for dine medarbejder og tal med dem om mål, retning og visioner.

​

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os. 

lbc_1021-2.jpg

Stina Duevang

Mobil 61612113 
sd@nyevisioner.dk

bottom of page