top of page

Gå rigtigt på ferie og kom rigtigt tilbage…

frog-830869_1920.jpg

De fleste kender det – det er sidste weekend i ferien. Tankerne begynder at kredse omkring arbejdet.

​

  • Hvad kommer jeg tilbage til?

​​

  • Jeg synes lige jeg har fået ferie!

​​

  • Hvad har jeg i kalenderen på mandag?

​​

  • Det bliver en hård uge…

​​

Ofte får ovenstående tanker for meget plads og vi er allerede trætte og fyldte i hovedet, inden vi møder på første arbejdsdag efter ferien. Det handler om at slutte godt af inden ferien, så du sikrer dig selv en afslappende ferie og en optimal start efter ferien.  

 

Flere rammes af stress efter sommerferien

​

Efter en god lang sommerferie, hvor man er kommet helt ned i gear, burde man have ekstra overskud og mere energi til sit arbejde. Men det er desværre det modsatte som er tilfældet. Derfor er der cirka en tredjedel flere end normalt der må bede om hjælp på grund af stress efter sommerferien. Mit gæt er, at netop i år vil det tal være endnu højere – for rigtig mange komme jo ikke bare tilbage efter en sommerferie, men tilbage efter mange måneders hjemmearbejde. Derfor er det endnu mere vigtigt at du tager dine forholdsregler i år.

​

Det at man mangler overblik op til ferien og en alt for hård opstart på arbejde efter ferien er en væsentlig årsag til stigningen af stressramte. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan sikre dig, at du kommer godt på ferie - og ikke mindst - kommer godt tilbage på arbejde igen. 

​

Du skal have en plan – en realistisk plan der kan holde.

 

Før ferien: 

​

  • Allerede en dag eller to inden din ferie, skal du sætte din mail op med automatisk svar ”Out of office indtil….”. Det betyder, at alle dem, der skriver til dig på den sidste dag inden ferien, ikke forventer at få et svar med det samme (dine nærmeste kollegaer ved selvfølgelig, at du er der). Risikoen for uventede opgaver på opløbsstrækningen er dermed reduceret væsentligt.

  

  • Undgå så vidt det er muligt at have møder på dagen inden ferien. 

​​

  • Indtal en feriebesked på din telefonsvarer. 

​​

  • En til to uger inden ferien bør du gennemgå din opgaveliste meget kritisk og vurderer, hvad der kan vente til efter ferien, og hvad der skal ordnes, inden du hopper i klip-klapperne. 

​​

  • Sørg for at stå som optaget i din kalender på dagen inden, du tager af sted. På den måde kan du  få færdiggjort alle væsentlige opgaver, så du ikke skal overdrage opgaver du selv kunne have færdiggjort. 

 

Efter ferien: 

​

  • Du skal reservere tid. Helst en hel dag – i kalenderen efter ferien til at få overblik over hele din arbejdsmæssige situation. Hvis det kan lade sig gøre, mener vi faktisk, at første dag som hjemmearbejdsdag er optimalt og når du booker din ferie i kalenderen, booker du ved samme lejlighed hjemmearbejdsdagen. Det giver mental ro (så slipper du også for at bruge en del af søndagen, som mange gør). Forestil dig, at når du kommer å arbejde tirsdag – så er indbakken i 0, og din opgaveliste er fuldstændig opdateret – du har et komplet overblik over alle opgaver, og en god og realistisk plan for den kommende uge.

​​

  • Du skal gennemgå og tage stilling til alle dine mails. Der kan være rigtig, rigtig, mange mails efter en længere ferie og det er simpelthen nødvendigt, at du kommer til bunds i dem med det samme. Ellers får du sværere ved at holde maildisciplinen fremover. Det samme gælder eventuel post og telefonbeskeder. Din opgaveliste skal ajourføres, så du igen har et system, et overblik, en samlet liste med alle dine opgaver. Alle opgaverne skal prioriteres og der skal sættes tid af i kalenderen til at ordne dem (typisk større opgaver +1½ time). 

​​

Vi råder dig til, ikke at være for optimistisk omkring hvor meget du kan nå. Du arbejder ikke lige så effektivt lige efter en ferie. Der går en periode, inden du kommer op i gear igen. Faktisk kan der gå 1-2 uger, inden du er i 5. gear.

​

Det svarer til, at du løbetræner et par gange om ugen, men pludselig tager en pause på tre uger. Tror du, at du kan løbe lige så hurtigt lige efter pausen? Nej vel? Sådan er det også med din arbejdsindsats. Hvis du er bevidst om det, kan du planlægge og prioritere mere realistisk.

​

God ferie og velkommen tilbage!

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os. 

16-piaulsing_edited.jpg

Pia Ulsing

Mobil 42401599 

pu@nyevisioner.dk

bottom of page