top of page

Det nye Outlook

outlook2.png

De fleste brugere af Outlook har nok erfaret at der er kommet en ny version af Outlook kaldet outlook365.

​

Hvor meget er der egentlig sket på platformen? og fordi det er nyt, er det så bedre end det Outlook vi kender? Det er nok meget individuelt hvad den enkelte mener om det. 

​

Jeg har valgt at fremhæve de væsentligste ændringer af de nye funktioner herunder.

​

Indbakken

​

I princippet er der her ikke den store forskel. Mappesystemet er der stadigvæk og posten lander som den altid har gjort. Der er kommet lidt andre funktioner, som efter min mening ikke gør det mere effektivt men blot er nye funktioner.  Blandt andet kan man fastgøre vigtige mails i toppen af indbakken og “snooze” mails der kommer nu, men først skal bruges senere. 

​

Designet i det nye Outlook er anderledes og minder mere og mere om Google mail. Her kan man foretage lidt indstillinger så indbakken igen ligner sig selv i højere grad.

​

Kalenderen

​

Her er kommet brugbare funktioner. Før brugte vi meget tid på at finde ud af hvornår andre var ledige i kalenderen når vi skulle indkalde til møde. Det er blevet nemmere for nu foreslår Outlook de datoer der er ledige i alle kalendere. Du får tre muligheder. 

Hvis du har en mailkorrespondance og ud fra mailen skal indkalde til et møde, kan du direkte fra mailen indkalde dem i tråden til et møde. Det er blevet nemt og fungerer meget fint.

 

Opgavelisten bliver til TODO

​

Her er der store ændringer og jeg vil nok påstå at det er her den største ændring er sket. Hvis man ikke er vant til at bruge opgaverne i Outlook, kan man faktisk bruge Outlook som hidtil, men er man glad for opgavedelen, skal der nu læres nyt.

​

Det nye TODO er kommet for at blive og det har mange styrker, men mangler også lidt af det vi kender fra det gamle opgave system.

​

De 3 største fordele ved TODO:

​

  1. Der kan oprettes under-opgaver til opgaven.

  2. Deling af opgavelister med andre virker fantastisk. At dele opgavelister er i sig selv ikke nyt. Det fungerer blot meget bedre med flere funktioner end tidligere. Blandt kan man i en gruppe tildele opgaverne, hvilket giver rigtig god mening.

  3. TODO-appen på telefonen er magen til versionen på din PC og du kan nu oprette opgaver med mails direkte fra telefonen.

 

Det vi mangler:

 

  1. Opgavepanelet under kalenderen er væk.

  2. Hurtige trin i indbakken til brug for oprettelse af opgaver virker ikke optimalt.

  

Der er mange nye og brugbare funktioner som bestemt bliver en succes. 

​

Den største ændring findes i det nye opgavesystem TODO. Det kan mere end det gamle men har også væsentlige mangler.

​

Konklusionen er at Outlook stadigvæk er at foretrække når det handler om muligheden for at være mest mulig effektiv og være på forkant.

​

Hos NYE Visioner afholder vi allerede nu kurser i Det Nye Outlook.

​

Kontakt mig gerne hvis du vil høre mere om de nye muligheder eller blot vil booke et kursus.

bjarke3.jpg

Bjarke Elbert

Mobil 61220915
be@nyevisioner.dk

bottom of page