top of page

Hvem passer på lederen?

17.jpg

Det helt korte svar er, at det er der ikke rigtig nogen, der for alvor gør. Måske deres leder, men de sidder ikke op og ned ad hinanden hver dag. Den gode gamle tese om, at der er koldt på toppen, holder stadig – og måske mere end tidligere. Jo højere op du kommer i en organisation – jo mere må du klare dig selv. Der er færre du kan betro dig til, og hvis du ikke magter jobbet/opgaven, kan du let komme til at fremstå som en svag leder, der ikke har det der skal til.

 

Lederjobbet har aldrig været vigtigere end nu

 

Men det har heller aldrig været så komplekst, som det er nu. Der er mange forskellige personalegrupper, som skal håndteres på hver deres måde: Generation Z, Millennium, seniormedarbejderne og nu er de modne damer også kommet på banen – det er ikke let at være i overgangsalderen. Så er der diversitet, og Me Too mv. Læg dertil ESG mv.

 

Lederne binder det hele sammen, og kanaliserer ressourcerne i den rigtige retning (læs virksomhedens strategi). Desuden skal de løbende sørge for, at medarbejderne har de rigtige rammer at arbejde under, så de er glade og tilfredse med at være i virksomheden, så de præsterer bedst muligt og gerne bliver i lang tid.

 

Kravene til indtjening er høje – og den bane, der arbejdes på, er de senere år er kun blevet kortere (læs: tålmodigheden er blevet kortere) Der skal præsteres hurtigt og stabilt i en omskiftelig verden med mange faktorer, lederen ikke selv er herre over.

 

Lederen er presset oppefra (at sin leder/bestyrelse) nedefra af sine medarbejdere, og så er der lige kunder, projekter og egne opgaver også.

 

Så det store spørgsmål er: ”Gør I nok i jeres virksomhed for, at lederne har de rigtige rammer at arbejde ud fra?”. Passer I på jeres ledere? Det syntes vi er en diskussion værd.

 

Når ingen/få gør noget for at passe på dig leder - er spørgsmålet, hvad kan du som leder selv gøre?

 

For at manøvrere i lederjobbet og have de bedst mulige ramme- og vækstbetingelser at arbejde ud fra, er her en række input til, hvad du kan gøre for at forbedre dine egne arbejdsbetingelser – og det er måske en mere farbar vej…

 

Ha´ styr på dine ting, og lad være med at komme bagud

 

Det er vigtigt, at lederen har en stor grad af fleksibilitet, har styr på dine arbejdsopgaver og ikke er for meget bagud. Er det tilfældet, er det svært at være noget for andre, hvis man selv kæmper for at holde ”næsen oven vande”. 

 

Pas på dig selv

 

Som leder er du nødt til at passe på dig selv, men der er også mange andre ting, du skal passe på. Fx dine medarbejdere, dine KPI’er, dine interessenter, projekter, listen er meget længere.

 

Men hvordan passer du på alt dette? Leverer på det, du skal levere på og gør det samtidig med, at du kan holde fri, når du har fri? Ikke bare fysisk, men også mentalt.

 

Der er rigtig mange geværgreb, du kan gøre, for at forbedre din egen arbejdssituation. Jeg vil her komme med nogle konkrete input til, hvad du kan gøre;

 

  • Planlægning er vigtigt. Benjamin Franklin sagde engang ”If you fail to plan, you plan to fail”. Du har som leder et utal af opgaver, du skal have styr på, og hvis du ikke tager dig tiden til at planlægge, vil det, før eller siden gå galt. Jeg ved godt, at du sikkert siger, at du ikke lige har tid til at planlægge, men har du tid til at lade være? Vi oplever, at alt for mange ledere kun koncentrere sig om denne uge, eller måske kun de næste par dage. Men du bliver nødt til at se 2-3 uger frem i tiden, for at sikre dig, at du har afsat tid til leverance af større projekter/opgaver.

​​

  • Allerede fra om onsdagen bliver du nødt til at se på næste uge, ellers vil der være alt for meget, der kommer bag på dig, og det vil ikke være dig, der styrer, men dig der bliver styret. Du skal i langt højere grad styre end du gør i dag. Det er faktisk det der ligger i ordet ”ledelse”. Hvis du ikke ved, hvad der sker i dag, i morgen eller om 2-3 uger, kan du ikke lede ud fra noget som helst og for meget af din tid går med brandslukning. Hvis der er noget medarbejdere ikke vil, er det at arbejde under en leder, der ikke har styr på sit og skifter retning, som vinden blæser.

 

  • Når det er dig der styrer, vil medarbejderne også opleve en langt større fleksibilitet fra din side, for du ved, hvordan situationen ser ud længere frem i tiden. Du vil i langt højere grad kunne udvikle virksomheden, for du ved, hvad der rammer dig og dine medarbejdere om 1, 2, 3 uger. Det kan godt være, der et stort arbejdspres, men hvis du som medarbejder ved, at din leder står 100% bag dig, vil du som medarbejder have en høj lyst til at levere og blive i virksomheden. Når dine medarbejdere ved, at du altid kan finde ressourcer uden at folk skal arbejde aften og weekend, vil de følge dig i tykt og tyndt. Om omvendt, hvis medarbejderne oplever du ikke har overblik og skaber ro, vil de bedste forlade virksomheden først.

​

  • Og når vi er ved kalenderen – har du væg til væg møder? Tænk på, når du sidder i møde, har du ikke tid til ledelse, som er det du er ansat til. Du er en flaskehals og vi ser mange ledere først begynder at arbejde, når deres kollegaer er gået hjem, for de bliver de nødt til at besvare de spørgsmål, som medarbejderne har sendt til dem på mail. Du bliver nødt til at sikre dig, at der er luft mellem dine møder, og du skal være bedre til at foreslå, at mødet er fra 10:00-10:25 i stedet for bare at acceptere 10:00-10:30. Næste møde fra 10:30-11:00. Prøv at foreslå fra 10:40-11:10. Herved giver du dig selv tid til de personlige henvendelser samt besvarelse af mail. Og vedr. møder, så ryk for en dagsorden og hvis den ikke kommer, i så god tid, at du kan nå at forberede dig, skal du melde afbud eller foreslå er nyt mødetidspunkt, ellers sidder du og spilder din egen tid – OG spildt tid kommer ikke igen. 

16-jensdahlsgaard.jpg

Jens Dahlsgaard

Mobil 6122 0915

jd@nyevisioner.dk

bottom of page