top of page

NY og bedre mødekultur – trapperne skal vaskes oppefra og ned.

trapper.jpg

 

Måske kender du udtrykket, men kort fortalt betyder det at alt forandring starter i toppen, eller hos ledelsen om man vil. Vi har trænet rigtig mange højtplacerede ledere og taget deres mødekultur under kærlig behandling. Hvis vi skal sætte ord på den generelle mødekultur, vil vi kalde den ”nogenlunde”. Smag lige på det ord. Det er langt fra godt nok.

 

En bestyrelsesformand som var på vores kursus for TOPchefer – ”Cheftræning – der kan mærkes på bundlinjen” sammen med 25-30 af de højst placerede chefer i virksomheden som har 2-3000 ansatte kom med følgende statement ”Vores eksterne møder er rimelige – de interne er under al kritik”. Ingen af de øvrige 25-30 chefer havde noget at tilføje.

 

Der ligger et enormt spild af ressource og penge i møder som kunne være væsentligt bedre – OG samtidig et enormt potentiale som er klar til at blive udnyttet. Og som leder må det også være lidt trist at bruge SÅ meget tid på noget der kommer SÅ lidt ud af.

Der er ikke noget nyt i ovenstående – sådan er det de fleste steder – og sådan har det været i mange år/altid.

​

Alle ved det godt – og alle er jævnt utilfredse med tingenes tilstand. Men ingen gør noget ved det – altså udover at være utilfreds med tingenes tilstand.

 

Hvad er mon grunden til at der ikke er gjort mere ved tingene? De fleste har for travlt til at stoppe op  - erkende hvor slemt det står til, OG så gøre noget ved det. Man har lært at leve med det. Det har ikke de store konsekvenser for konkurrencesituation i branchen – det står lige så dårligt til hos konkurrenten – eller værre. Og det er jo også meget ”rart”, at der ikke stilles krav om forberedelse, at der ikke er klare adresserbare aftaler i forlængelse af møderne, med deadline for opgavernes udførelse. Og der følges heldig vis heller ikke op på aftalerne. Og misser man et par opgaver/deadline er konsekvenserne ikke store.

 

Den gode nyhed er, at dem som ser lyset og gør noget ved det, får kæmpestore gevinster – og det er nu engang mere tilfredsstillende at side med ved et bord hvor der sker noget, og hvor der kommer resultater ud af den tid der investeres. Og det er lige præcis her TOPchef at du kommer ind i billedet – for gør du ikke noget, ja, så sker der ikke noget.

 

Hvis du og din chefgruppe har brug for inspiration og sparring sidder jeg klar ved telefonen – tøv ikke med at tage fat i mig.

16-jensdahlsgaard.jpg

Jens Dahlsgaard

Mobil 6122 0915

jd@nyevisioner.dk

bottom of page