top of page

Holder du mentalt fri i weekenden?

relax-2440709_1920.jpg

 

Når jeg opstarter et træningsforløb i personlig planlægning og effektivitet med en ny kunde, er en god start altid at få afdækket den enkeltes behov i forhold til at komme i mål. Ofte er overblikket over mængden af opgaver ikke tilstede – og en af konsekvenserne er, at det så kan være svært at holde mentalt fri i weekenden. Nærværet over for familien mangler og flere får en dårlig søvn fordi arbejde og privatliv ganske enkelt flyder sammen. Det er heller ikke unormalt at have en skriveblok liggende på natbordet så der kan noteres ”huskere” i nattens løb. Det handler i den grad om at få vendt skuden fra bagkant til forkant, hvilket for de fleste er uoverskueligt i en situation hvor der intet overblik er.

  

Når det at holde mentalt fri i weekenden ikke er muligt, er grunden ofte at der ikke slet ikke lukkes ned for kontoret når dagen er omme eller weekenden starter. Der er heller ikke overblik over indbakken da antallet af mails er enormt. Læg dertil, at der er uløste problemer, store og væsentlige opgaver du for længst burde være startet på, og deadlines du har misset.  Opgaverne er ikke sat i system efter vigtighed og deadline er der heller ikke styr på. Men det er ikke slut endnu. Du har flere møder på mandag du ikke er forberedt til, men så er det da godt at weekenden ikke er slut endnu……

  

5 gode råd der kan sikre at du holder mentalt fri når du har fri:

 

  • Tøm indbakken så du hver dag kun arbejder med dagens mails -  alle mails håndteres første gang du ser dem.

  • Planlæg dine opgaver realistisk. Alle opgaver behøver sikkert ikke at blive løst i samme uge. 

  • Start hver dag med at få et overblik over dagens møder, mails og opgaver. Hvis dagen ikke er realistisk, skal du ændre din plan med det samme.

  • De opgaver du ikke når i dag flytter du til en ny realistisk dag, inden du forlader kontoret. Det skulle gerne være de opgaver som bedst kan vente.

  • Inden du går på weekend holder du ugens vigtigste møde - som er med dig selv. Her ser du ind i den kommende uge for at sikre at du er velforberedt til ugens møder, har afsat tid til opgaverne og sikret at din indbakke er tom. Sidst men absolut ikke mindst, skal du tømme hovedet for de opgaver der ikke skal med på weekend.

 

Det er vigtigt at huske på at tiden der bruges på planlægning, spares i udførelsens fase.

 

Hos NYE Visioner lærer vi dig at arbejde optimalt med det system du har lige foran dig. Outlook kan håndtere alle dine opgaver, møder og mails i ét system så du får èt samlet overblik, hvor alt er planlagt og prioriteret. Med dette overblik kan du holde mentalt fri når du har fri, fordi du ved at der er styr på tingene.

bjarke3.jpg

Bjarke Elbert

Mobil 5211 9588 
be@nyevisioner.dk

bottom of page