testimonials
Hvis du vil fastholde og udvikle din medarbejdere og samtidig skabe et attraktivt arbejdsmiljø, er der et par ting du skal overveje.
​
Glade og tilfredse medarbejdere
Det er lettere at skabe store resultater når dine medarbejderne er glade og tilfredse, fordi så er motivationen i top. De er villige til noget ”mere” – løber gerne lidt længere og hurtigere hvis der er behov for det, giver gerne en ”hjælpende hånd” til kollegaen hvis der er brug for det.
​
Løbende dialog
Hvis chefen ikke har en løbende dialog med medarbejderen, kan man let føle sig overset, og det kan påvirke motivationen. Om chefen hver morgen er på ”rundtur” i afdelingen for at sige god morgen til alle, veksle et par ord med den enkelte og tage temperaturen, eller om man holder et lille ”status møde” for enheden, for at få afklaret hvordan dagen ser ud. Er der nogen der mangler ressourcer? Er der særlige ting som skal prioriteres? – alt det kan afklares på et stående møde, som ikke behøver at tage mere end 5 minutter – og så ved alle hvad der rør sig. Det føles rart, og tiden er givet godt ud for alle, og vi er alle sammen i lidt tættere dialog med hinanden.
Opmærksomhed og interesse
Hvis man vil være interessant, må man vise interesse. En interesseret chef kommer tættere på sine medarbejdere – og medarbejderne kommer tættere på chefen. Det er derfor lettere at komme til chefen med et problem eller en god ide - og det samme den anden vej.
​
Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på arbejde, derfor er det måske en god investering at komme lidt bag facaden på hinanden og lære hvem vi egentlig er. Med en naturlig interesse for andre mennesker er det let. Besidder man ikke denne kompetence, er du som chef nødt til at anerkende og være opmærksom på, at det er en kompetence du skal arbejde med.
​
Involvering og anerkendelse
Som chef råder du over en række forskellige kompetencer hos dine medarbejdere – spørgsmålet er om du har overblikket over deres kompetencer? Det er jo svært at få kompetencerne i spil, hvis de ikke bruges og udnyttes. Det kan jo medvirke til bedre løsninger, men også større arbejdsglæde, at man som medarbejdere bliver involveret og får mulighed for at vise hvad man kan.
​
Findes der noget bedre som chef end at tingene lykkes? Og at vi kommer i mål med en given opgave pga. en holdindsats? Jeg tror det ikke. Og er det ikke skønt at rose medarbejderne for en super indsats – det burde alle chefer glæde sig til og over. Fra medarbejderside giver det lyst til gentagelse og endnu større motivation.
​
Hvis du som chef er usikker på hvilke kompetencer din enhed råder over, var det måske en ide at få det kortlagt.
​
Sparring og udvikling
Store og tunge opgaver kan ikke løftes alene – det er et holdspil, hvor alles kompetencer skal i brug.
​
Her er 1:1 samtalerne af største vigtighed. Som chef er det dine vigtigste møder. Det er her du får aktiveret dine ressourcer – sat skibene i søen, fulgt op på hastighed og retning. Der skal måske sættes ekstra sejl op, der skal korrigeres pga. omskiften i vejret etc. 1:1 samtalerne er jeres fælles maskinrum.
​
Vi får overblik over tingenes tilstand, får afstemt opgaver, lagt slagplanen og afklaret evt. misforståelser. Vi ved hvad hinanden gør.
​
At medarbejderen er i centrum, har chefen for sig selv, kan søge råd og vejledning er kun ekstra motiverende.
​
For mange chefer, er det de først møder der aflyses hvis der er problemer med tiden, og i vores verden er det helt galt. Risikoen er at dit skib kommer ud af kurs, taber fart, får slagside etc. Tænk over det kære chef næste gang du overvejer at aflyse dine 1:1 samtaler.
​
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
Jens Dahlsgaard
Mobil 61220915
jd@nyevisioner.dk